Hvordan får man autorisation som specialist i klinisk sexologi?

For at blive autoriseret hos NACS som specialist i klinisk sexologi skal du have en akademisk uddannelse af mindst fem års varighed, eller en mellemlang uddannelse kombineret med en psykoterapeutisk uddannelse.

Derudover skal du have to års relevant arbejdserfaring og have gennemført en sexologisk uddannelse, der opfylder følgende kriterier:

  • Uddannelsen skal have en arbejdsbelastning, der svarer til 120 ECTS
  • Uddannelsen skal have en pensumliste på 8000 siders relevant litteratur
  • Uddannelsen skal indeholde 48 timers SSA (Sexual Self Acknowledgement)
  • Uddannelsen skal indeholde både undervisning med lærer samt individuelt arbejde og gruppearbejde
  • Uddannelsen skal indeholde 200 timers klinisk arbejde
  • Uddannelsen skal have 120 timers gruppesupervision og/eller 80 timers individuel supervision (kan kombineres)
  • Uddannelsen skal have 200 timers klientarbejde
  • Uddannelsen skal afsluttes med en skriftlig opgave og en mundtlig eksamination

Du skal  desuden have været medlem af Dansk Forening for Klinisk Sexologi i to år.

Det er også gennem Dansk Forening for Klinisk Sexologi, at du søger om autorisation. Det koster 300 euro.

Med en autorisation får du en anerkendelse af, at du har gennemført en sexologisk uddannelse af høj faglig kvalitet, der lever op til de standarder, som de nordiske landes foreninger for klinisk sexologi har vedtaget.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.