Affektfokuseret Par- og Sexterapi er en fireårig psykoterapeutuddannelse, som er tilrettelagt, så du kan kombinere den med dit daglige arbejde.

Du bliver undervist i parforholds udviklingsproces og dynamiske samspil og opnår omfattende indsigt i psykologiske teorier.

Derudover bliver du undervist i klinisk sexologi. Det betyder, at undervisningen tilrettelægges ud fra forskningsbaseret viden og gennemføres af undervisere med omfattende praktisk og teoretisk erfaring inden for området.

Stærk kombination af sexologi og parterapi

Affektfokuseret Par- og Sexterapi er en kombination af parterapi og sexologi – en helt unik og også meget stærk kombination, fordi problemer i parforholdet ofte påvirker sexlivet og omvendt.

Den psykoterapeutiske metode, der danner grundlag for Affektfokuseret Par- og Sexterapi, er ISTDP. Det er den eneste psykoterapeutuddannelse af sin art, der har denne metode som sit omdrejningspunkt.

Uddannelsen kvalificerer dig til at yde psykoterapi til mennesker, som har brug for at bearbejde konflikter af forskellig karakter baseret på en grundig vurdering af klienternes situation og følelsesmæssige tilstand. Som psykoterapeut med speciale i Affektfokuseret Par- og Sexterapi kan du arbejde med sexologiske og parrelationelle problemstillinger hos både enkeltindivider og hos par.

Godkendt psykoterapeutuddannelse

Affektfokuseret Par- og Sexterapi overholder de vejledende kvalitetskriterier til psykoterapeutuddannelser, som blev udarbejdet af Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet i 2005.

Det indebærer, at uddannelsen overholder bestemte krav om undervisningsindhold, eksamensafholdelse, løbende evalueringer, mm.

Uddannelsen af psykoterapeuter foregår på det private marked og ikke på offentlige uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at der ikke er nogen regler fra officiel side, som man skal overholde for at få lov at uddanne psykoterapeuter, og kriterierne blev indført for at imødekomme behovet for dette.

Med Affektfokuseret Par- og Sexterapi gennemgår du derfor en psykoterapeutuddannelse af høj faglig kvalitet.

Mulighed for medlemsskab af Dansk Psykoterapeutforening

Da Affektfokuseret Par- og Sexterapi overholder de vejledende kvalitetskriterier til psykoterapeutuddannelser, har du mulighed for at søge medlemsskab af Dansk Psykoterapeutforening.

Det er en forening for psykoterapeuter, der lever op til en række krav om uddannelse og erfaring, og som medlem har du ret til at kalde dig Psykoterapeut MPF, der er en beskyttet titel.

Varighed og indhold

Affektfokuseret Par- og Sexterapi er en psykoterapeutuddannelse, som varer fire år på deltid.

Uddannelsen består af to årlige internatkurser på fem dage, som finder sted i Sesimbra i Portugal ikke langt fra Lissabon. Formålet med at tage til Sesimbra er, at du får mulighed for tid og rum til den fordybelse og koncentration, som en psykoterapeutuddannelse af Affektfokuseret Par- og Sexterapis karakter, kræver. Du vil bl.a. blive undervist i:

  • Parforholdets udviklingsproces og parforholdsproblemers dynamik
  • Den seksuelle udviklingsproces i parrelationen
  • Affekt, emotioner og følelser
  • Objektrelationer og tilknytningsteori
  • Forsvarsmekanismer og angstregulering
  • Seksuelle dysfunktioner hos kvinder og mænd
  • Sygdomme og seksualitet
  • Forskellige sexologiske behandlingsmetoder
  • Samtalemetoder

Færdighedstræning og supervision integreret i uddannelsen

Færdighedstræning er et meget vigtigt element i undervisningen, og den er bygget op omkring cases, hvor profesionelle skuespillerespiller dine patienter/klienter.

Derudover består uddannelsen af forelæsninger, som foregår i Sorø, supervision, egenterapi og gruppearbejde.

Undervisere

Underviserne er førende fagfolk og klinikere fra Norden og resten af Europa. Undervisningen vil derfor foregå på både svensk, norsk, dansk og engelsk.

Forudsætninger for deltagelse

  • Du skal have mulighed for at arbejde med egne klienter/patienter
  • Du skal være indstillet på at arbejde med egen seksualitet
  • Du skal være villig til at indgå i gruppearbejde, læse litteratur og udarbejde opgaver i perioderne mellem undervisningen og forelæsningerne
  • Du skal være klar over, at undervisningsmaterialet og undervisningen er på både svensk, norsk, dansk og engelsk

Pensum og eksamen

Pensum består af 2000 siders litteratur pr. studieår. Du får udleveret en litteraturliste i forbindelse med studiestarten.

Psykoterapeutuddannelsen Affektfokuseret Par- og Sexterapi afsluttes med en eksamen bestående af tre dele:

  • En skriftlig opgave med en casebeskrivelse
  • En praktisk del med en “gennemspilning” af casen, hvor to professionelle skuespillere spiller dine klienter
  • En mundtlig eksamination baseret på den praktisk del

Den samlede indsats bedømmes med bestået/ikke bestået.

Optagelseskrav

Du kan søge om optagelse, hvis du har:

  • Relevant erhvervserfaring
  • En mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det psykologiske, pædagogiske eller sundhedsmæssige område

Det vil sige, du skal arbejde med eller har arbejdet med rådgivning og vejledning af klienter/patienter og fx er læge, sygeplejerske, pædagog, sundhedsplejerske, pædagog, lærer, psykolog, psykiater, socialrådgiver, ergo- eller fysioterapeut eller lign.

Holdstart

Vi starter løbende nye hold op, når der er nok tilmeldte.

Pris

Psykoterapeutuddannelsen Affektfokuseret Par- og Sexterapi koster i alt 178.000,- kr. (2017-priser), som kan betales i årlige rater på 44.500,- kr. Prisen inkluderer:

  • To årlige internatkurser i Portugal (dog skal du selv sørge for flybilletten)
  • Forelæsninger i Danmark
  • Supervision, egenterapi og færdighedstræning
Bruttolønsordningen - en mulighed for finansiering
Én måde at finansiere uddannelsen på er at gøre brug af bruttolønsordningen. Det vil sige, at din arbejdsgiver trækker uddannelsens pris fra din løn, før der bliver trukket skat. Det giver selvfølgelig en lønnedgang – til gengæld opnår du en skattebesparelse.
Læs mere på SKATs hjemmeside: SKAT om bruttolønsordning

Søg om optagelse

Affektfokuseret Par- og Sexterapi er en psykoterapeutuddannelse, som varetages af vores uddannelsesinstitut Parterapeutisk Institut. Du kan derfor finde mere information om uddannelsen, dens indhold og opbygning på parterapeutiskinstitut.dk.

Du søger om optagelse ved at udfylde ansøgningsskemaet  til sexologiuddannelser og vedhæfte CV og dokumentation for uddannelse. Det gør du her: Søg om optagelse på sexologiuddannelse.

Mere information?

Har du spørgsmål til Affektfokuseret Par- og Sexterapi, er du velkommen til at kontakte os på info@sexologiuddannelse.dk.